Gunde On Garner - Vinterjazz 2021

Giant Steps, Svendborg

tor 25 feb 2021 20:00

Henrik Gunde: klaver
Nicolas Kock: bas
Karsten Bagge: trommer
 
Den berømte amerikanske pianist Erroll Garner ville i år være fyldt 100 år, og hvem andre end den garvede klavertrio Gunde On Garner er den rette til at fejre dette. Velkommen til et helt særligt jubilæumsshow, hvor Garners særlige karakteristiske swing hyldes og samtidig overrasker med valget af sange og en udadvendt spilleglæde, der tager musikken et nyt sted hen. Henrik Gunde, som også slår sine folder i det hæderkronede DR Big Band, har med sit virtuose spil og uforlignelige timing positioneret sig som en af Skandinaviens ypperligste jazzpianister. Han er begavet med et sjældent formidabelt swing, og når han som denne aften spiller i Garners ånd, bliver det ikke meget bedre. Sammen med sine to mangeårige musikalske legekammerater Nicolas Kock og Karsten Bagge og deres swingende og energifyldte spil tager Gunde udgangspunkt i den gode melodi, som leveres i egne iørefaldende arrangementer. Læg dertil velvalgte anekdoter fra Errol Garners musikalske liv. 

Start aftenen med en lækker portionsanrettet menu serveret ved bordene.
 

Dette arrangement har fundet sted

Sikker, online billetbestilling leveret af
Billetshop

Vi bruger cookies for at sikre du får den bedst mulige oplevelse på vores hjemmeside - skift indstillinger